Hej, jeg hedder Melissa.

Jeg er p.t. i gang med en PBA i Digital Konceptudvikling hos Erhvervsakademi Aarhus, og blev færdiguddannet multimediedesigner i 2014. I mellemtiden har jeg været på projektansættelser, virksomhedspraktikperioder og på barsel. Den dejlige by Randers er der jeg bor, men jeg er opvoket i forstaden Stevnstrup. Siden ca. 2008, har jeg haft en stor passion for fotografering. Det startede ud med en masse tilfældige billeder hist og her, der senere udviklede sig til en færdighed der nu har en meget speciel plads i mit hjerte. Så langt jeg kan huske tilbage, har jeg altid været fascineret af teknologi og computere. Den kærlighed har udviklet sig til kommunikation og grafisk design.

Min glæde for video startede i vinteren 2013 og har siden da været super sjovt at arbejde med. Jeg har altid været fascineret af film og tv serier, i forhold til måden de var både filmet og skrevet på. Jeg arbejder stadig på at udvikle mig og blive bedre, og de fleste videoer er derfor ofte små personlige projekter som jeg får ideer til i ny og næ.

Hvis du stadig læser med, må du virkelig være interesseret i at vide mere om mig ikke? Mere en bare de kedelige standard detaljer. Så her kommer de mere spændende og quirky facts om mig.

Jeg er ca 50% dansker og 50% tanzanianer, men hvem ved egentlig helt 100 hvor de kommer fra? Jeg er født og opvokset i Danmark og jeg elsker farver. Min kærlighed til farver ses i stor udstrækning på mine negle som altid er dekoreret med alle verdens farver. Desuden holder jeg af personlig udvikling, fitness og k-pop.