VerdensTinget
VerdensTinget
Case
Dette projekt blev udviklet i samarbejde med Dokk1 med fokus på FN’s 17 verdensmål. Udfordringen gik ud på at Dokk1 ønskede at modtage et konceptuelt bud på, hvordan deres Verdensrum kunne designes som et multifunktionelt aktivitets- og formidlingsområde for bibliotekernes folkeoplysende aktiviteter, skolernes undervisning og partnerorganisationernes arrangementer.
Dertil var der tre udfordringer at vælge imellem, hvor vi valgte at arbejde med verdensmålsdebatter på Dokk1. Denne udfordring tog udgangspunkt i minimum 12 åbne og folke-oplysende arrangementer der skulle finde sted på eller omkring Dokk1.
Det fundne problem
Mange mennesker er ikke bevidst om FN’s 17 verdensmål; så hvordan kan vi formidle disse verdensmål på et hverdagsplan? Dokk1 skal fungere som et oplysnings- og
videnscenter for disse verdensmål, hvor aarhusianske borgere og andre interesserede kan få viden og inddrages i arrangementer omkring verdensmålene.
Formålet er at oplyse disse verdensmål samt fremme samarbejdet om en mere bæredygtig fremtid.
- Hvordan kan Dokk1 få formidlet FN’s 17 verdensmål til den aarhusianske befolkning gennem folkelige arrangementer, der tager afsæt i fortiden og har fokus på fremtiden?
Løsningen fokuserer primært på studerende mellem 20 og 30 år som den primære målgruppe, samt aarhusianere i alderen mellem 18-55 år som den sekundære. Målgruppen er defineret ud fra en Service Safari foretaget på Dokk1.
Udpluk af anvendte metoder
- Interviews
- Affinity Diagram i form af visualisering af indsamlet data
- Projektledelse
- Service Safari og cultural probes
- Fotografering
Løsningen
Løsningen er at formidle FN’s 17 verdensmål gennem oplysende arrangementer. I løbet af en periode på 3 måneder tilbydes der tre forskellige arrangementer. Deltageren har mulighed for selv at stemme om emner under et verdensmål med nogle arrangementer formater via VerdensTinget. Eksempelvis er der under verdensmålet “Mindre Ulighed” mulighed for at vælge mellem disse emner “tilgængelighed til livet”, “tro, håb og kærlighed” og “Danish is a state of mind” sammen med disse arrangement formater “verdensmålsambassadør”, “bliv influent for en dag” og folkets stemme. Når stemmeperioden på en månede er gået, opretter Dokk1 de ønskede arrangementer på baggrund af de emner og formater som fik flest stemmer.
Alle formaterne finder sted på Dokk1, lige udenfor Verdensrummet, så pladsen udenfor bliver udnyttet. I formatet “verdensmålsamabassadør” er der fokus på aktivering af de deltagende. Der er en keynote speaker der har verdensmålet tæt inde på livet selv, for at præsentere og motivere arrangementet. Til slut laves der en fælles aktivitet, hvor pladsen transformeres og arbejdes med i forhold til verdensmålet. Formålet er at at give deltagerne et indblik i hvordan det er at leve andres liv. Det andet format “Folkets stemme” tager udgangspunkt i “Tinget” fra vikingetiden, men et moderne twist. Folk debattere og fremlægger deres forslag til forbedringer, som til sidst bliver samlet til fem forbedringsforslag som bliver bragt videre til kommunen. Det sidste format “Bliv influent for en dag” tager udgangspunkt i et panel af fagpersoner, der har indirekte flydelse på verdensmålet. Publikum agerer som influenter, der skal dele den gode historie til panelet, med henblik på at løse en problemstilling. Keywords er at se fremad og dele positive historier fra privat- og erhvervslivet.